Foredrag og debat

Foredrag og debat

 
 

Foredrag og debat

Se på dem eller tal med dem, vores børn og unge mennesker, de leger, de udvikler og interesserer sig, og de slapper af, ”spilder ”og fordriver tiden alene eller i fællesskab. Men der foregår altid noget – indeni eller udenpå. Det er deres fritid, hvor de selv sætter dagsordenen. Det er personlighedsudvikling og dannelse, det er livet og aktiviteterne sammen med kammeratskabsgruppen, og det er dybt alvorligt for børnene og de unges velbefindende, selvtillid og selvfølelse.

Kernen for mig er altid, uanset om jeg holder foredrag eller debatterer, spørgsmålene om: Hvor børnene og de unge er? Hvad der vækker deres interesser? Og hvordan vi hjælper dem med at realisere det? I forældre- og pædagogrollen slynges sådanne spørgsmål – og tusindvis andre – rundt i hverdagens tromle. Mine pædagogiske principper og metoder er det kompas, der medvirker til at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning: Mod en forståelse og realisering af børnene og de unges position i fællesskabet, der giver plads til alt og alle. Jo mere udsatte børn og unge, desto skarpere skal vi være i vores forståelse af og samarbejde om dem.

Succesfuld forebyggelsestænkning

Enkelte tematikker er mere presserende og vanskeligere at navigere i end andre, derfor tager mine foredrag og debatter ofte udgangspunkt i den forebyggelsestænkning, der oprindeligt blev lanceret af WHO – populært kaldet forebyggelsestrekanten. Forebyggelsestrekanten er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd, og beskæftiger sig med brede forbyggende indsatser vedrørende børn og unge på alle niveauer. Denne tænkning er anvendt med succes i Aarhus og har vist sig særdeles produktiv som både politisk forebyggelsesgrundlag ved debatter og beslutninger – og for den helt konkrete indsatsplanlægning mellem myndigheder og aktører med udgangspunkt i den aktuelle viden, der er omkring det specifikke forebyggelsesfelt. Samme tankegang og set-up er med succes anvendt i fx Bispehaven og Tilst i Aarhus, hvor de boligsociale går hånd i hånd med myndighedsarbejdet på tværs og helt ud til den enkelte medarbejder.

Mangfoldige kompetencer

De bidrag, jeg kan levere, er fx en introduktion til metoden, der giver et bredere indblik i fx radikaliseringsindsatsen, kriminalitetsforebyggelse, misbrug, sociale medier og generelt SSP-opbygningen samt handleplaner. Ligesom et organisatorisk og indholdsmæssigt set-up designet i samarbejde med aktørerne eller en faglig og organisatorisk revision af et eksisterende tværfagligt eller tværsektorielt samarbejde. Dette giver myndighedsrepræsentanter og øvrige aktører muligheden for i fællesskab at indplacere deres bidrag og indsats i en helhedsorienteret forståelse for andres position og bidrag samt mulighed for konkret opfølgning i en fællesindsatsplanlægning.

Alle former kan komme i spil:

  • Temaoplæg

  • Foredrag

  • Udviklings- og træningsforløb.

Kaffedate?

Jeg planlægger altid mine foredrag og debatter med afsæt i virksomheden eller organisationens behov og målsætning. Kontakt mig, så kan vi i fællesskab finde frem til en matchende løsning over en kop kaffe. Se nogle af de mulige emner lidt mere udfoldede her