Referenceudsagn

Referenceudsagn


Odder ungdomsskole logo (002).png

”Det er svært at komme i tanke en person, der har så stærk en faglig forståelse og strategisk indsigt i både det generelle ungeområde og fritids- og ungdomsskoleområdet som Toke. Dette være sig om den praksisnære faglighed såvel som de strategiske spor og dagsordener i en kommunal kontekst. Toke er en af de få, jeg kender, som kan formidle det komplekse i klare budskaber uanset om det er til frontmedarbejdere, chefer, politikere eller offentligheden via pressen.
Man er sikret en god sparringspartner med Toke ombord.”
Jakob Klode Damgaard
Pædagogisk leder, Ungdomsskolen og Fritid
Odder Kommune. 


logo.jpg

Toke har hjulpet os med organisatorisk og personalemæssig udvikling af klubvirksomheden i et udfordrende boligområde. Hans mangeårige erfaring i et politisk system kommer tydeligt til udtryk i forhold til såvel strategi og politisk indsigt.
Vi har oplevet et professionelt afviklet forløb hvilende på stor faglig indsigt, evnen til at udvikle procesplaner samt ikke mindst en vedholdenhed i forhold, at forfølge disse.
Hans meget direkte facon sammenholdt med en formidabel evne til, at aflæse de mennesker han står overfor har for os været et rigtig godt fundament for, at skabe fremdrift i den udvikling vi havde behov for!”
 
Lars Buchholt Kristensen
Ungdomsskoleinspektør - Silkeborg.
Formand for Ungdomsskoleforeningen 


Campus.jpg

“I forbindelse med en optimering af partnerskabet på Campus Bindslev, Silkeborg:
 “Toke er grundig og lydhør i sin forberedelse. Han er klar og tillidsvækkende i sin procesfacilitering – og han samler op på en måde, så man kan komme videre”   
“Toke er konsekvent og modig under processen og har ikke uld i mund, når han formulerer sine organisatoriske ændringsforslag” 
 ”Toke er i stand til at sætte sig ind i andres komplekse strategiske positioner og finde de nødvendige fællesnævnere, når mange forskellige organisationer skal arbejde sammen.”
 ”Toke udstiller ikke de medarbejdere og ledere han procesfaciliterer – men han udfordrer dem i høj grad.”    
Lars Bornæs
Bibliotekschef, Silkeborg Kommune
Næstformand i Campusrådet


Logo ungiAarhus.jpg

”Toke er god til at være i dialog med ledere og medarbejdere, så de føler, at deres opgaver og vilkår er set og hørt, og har respekt for de decentrale opgaver. Og så er Toke fantastisk til at danne sig et samlet billede af komplekse problemstillinger – og formidle det.”
Jette Dahl, Fritids- og Ungdomsskoleleder, Aarhus.


Østjysk Bolig.png

I et lokalmiljø som Bispehaven er der rigtig mange aktører, interessenter og dagsordener, som både kan være berigende og udfordrende for det lokale samarbejde. I perioder med samarbejdsvanskeligheder var Toke et naturligt fælles omdrejningspunkt i forhold til at få lokaliseret såvel udfordringerne som mulighederne. Tokes tillidsvækkende, kompromissøgende og fagligt stærk funderede tilgang har været en stor faktor for opbygningen af et særdeles stærkt tværsektorielt samarbejde i Bispehaven” 
Kim Kjærgaard - Udviklingschef Østjysk Bolig.


Creativezoo_black.png

Jeg har samarbejdet med Toke i et omfattende organisatorisk udviklingsprojekt for UngiAarhus. 
“Toke er en visionær leder, som kan tænke ud af boksen samtidig med, at han er yderst strategisk og har et skarpt blik for detaljen. Han var i stand til at samle alle 400 medarbejderne om en stor fælles vision via hans engagement og stærke empati. Tokes største styrke er, at han er engageret og faglig kompetent. Og han arbejder igennem til projektet er i mål. 
Jeg kan varmt anbefale Toke uanset om projektet handler om Børn og Unge eller processer og ledelse.”
Marie Bysted-Sandberg, Managing Partner, Creative ZOO

Creative ZOO udvikler og designer strategisk funderede brands, der er værd at elske. Vi har forskellige kompetencer, passioner og erfaringer. Alt sættes i spil, når vi samler holdet, der matcher vores ambitioner og værdier LYST, MOD og EMPATI. 


Tilst_Ungemiljø_2.jpg

”Toke er fremragende som mødeleder og til at sidde for bordenden i fora med tværfaglige og lokale aktører, hvor vi sammen skal finde løsninger både akut, på den korte og lange bane i samarbejdet om de udsatte unge.
Han har et indgående kendskab til det forebyggende arbejdede og er meget dygtig til at få samarbejdspartnere til at se problematikkerne i et større og mere koordineret perspektiv.
Samarbejdspartnere og mødedeltagere føler sig hørt og inddraget, og der kan aftales løsninger, hvor alle efterfølgende er tilfredse med både output og outcome.”
Ulrik Jørgensen, Fritidscenterleder Skjoldhøj, Tilst, Sabroe, UngiAarhus, Børn og Unge, Aarhus Kommune


Børn og unge Logo.png

Om Aarhusmodellen og radikaliseringsindsatsen
”Toke fortjener stor ros for håndteringen af disse både indholdsmæssigt, organisatorisk og politisk svære sager. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om nogen, hverken hos jer eller os – topledelsen inklusiv – der kan gøre det så godt.”
Nils Petersen, daværende direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune.


Fgu_aarhus.png
 

 “I forbindelse med opstart af en hel ny uddannelse Forberedende Grund Uddannelse - FGU har jeg som leder af FGU Aarhus gjort brug af Tokes store viden og erfaring inden for ledelse og institutionsudvikling/drift.
Toke har i sit samarbejde med mig og mit ledelsesteam udviklet organisationen fra ide til virkelighed. Han har i kraft af hans mange års erfaring som leder formået at strukturere og målrette vores arbejde, så vi har kunnet  at  starte uddannelsen op 1. august 2019. 
Toke har været meget inspirerende i arbejdet med at udvikle skolens første Kernefortælling, ligesom han har støttet ledelsesteamet i sin proces med at gøre Kernefortællingen til vores egen. Han har støttet os i at tage Kernefortællingen med ud til det samlede personale. I den proces har medarbejderne ligeledes fået et ejerskab af kernefortællingen.
Jeg har som  leder af FGU Aarhus haft stor gavn af at sparre med Toke under hele processen. Jeg har oplevet engagement, teoretisk viden, og stor faglig indsigt, som Toke  generøst har delt ud af.
Med baggrund i mine møder og seminarer sammen med Toke kan jeg på varmeste anbefale Toke Agerschou til andre ledere og institutioner.”
Claus Bentsen, Direktør, FGU Aarhus.  

Alboa.png

Toke kombinerer stærk faglighed med sans for helheden. Det er politisk næse, når den er bedst. Man kan stole på Toke. Han møder andre med tillid, og han får den igen. Vi startede med at arbejde sammen for 30 år siden. Han er det samme energibundt i dag som dengang. Og altid med et varmt glimt i øjet.”
Svend -
Erik Møller, Direktør Alboa.