Metoder

Metoder


Metoder og tilgange


Den forudsigelige, ulidelige gentagelse. Alle kender det. Personalesamlinger med 30 – 50 – 80 deltagere. Chefen taler.  Åbent for debat. De samme 3-4 stykker går i clinch med chefens ønsker, beslutninger eller forandringstiltag. Forudsigeligt. Chefen svarer de 3 – 4 stykker. Taler og taler. De samme 3-4 stykker går til den igen. Ingen andre tager ordet: De ser tomt ud i luften, på IPhone, svarer på mails eller forbereder deres næste rigtige opgave på pc-en. De nye tager stilen til sig. Sådan er det altså her. Stemningen er trykket. Resultatet af op mod 80 timer af liv? Det kører i ring? Kan det være anderledes? Ja, er det korte svar.  Det lidt længere er, at interaktive, medproducerende processer kan skabe en helt anden kultur.  Så kontakt mig – og lad os se på det.



Risikovurdering

Fareskilt_2.jpg

Risikovurdering som metode har vist sig at være særdeles produktiv i fusions- og forandringsprocesser. Og en af løsninger på et kendt problem. En risikovurdering skaber plads til alle: dem, der altid er med på den værste, til de bekymrede, de forandringskeptiske og dem, der siger ”det går nok alt sammen”.  Det spændende er, at alle er nødvendige, hvis der skal sikres holdbare resultater. – et eller andet sted har de jo mindst lidt ret alle sammen. Det gælder derfor for at få alles udsagn frem – at alt kan siges og fastholdes i et fælles billede.  Det bliver fælles gods i stedet for grupper af hjørnesnakkere, der ud fra ledelsens perspektiv er destruktive og til irritation for de begejstrede, som også snakker om de andre. Splittelse og dårlig stemning. I stedet får ledelsen via en risikovurderingsproces et overblik over, hvilke kræfter, der er på spil. og hvad det kan give af overvejelser om håndtag og interventioner. Sidst og ikke mindst er det et af de mest nyttige redskaber til at konstatere bevægelser fra A – B ved intervalgentagelser. Processerne i risiokovurderingen tilrettelægges præcist sammen med rekvirenten.


Kernefortælling

I mit rådgiverarbejde har jeg haft stor gavn af at anvende Kernefortælling.  Jeg stiftede første gang  bekendtskab med metoden Kernefortælling i mit samarbejde med kommunikationsbureauet Creative Zoo. Kernefortælling kan give intentioner, politiske og  strategiske mål kød og blod på i praksis. Den anvendes som klangbund i hele den levende organisme som en organisation skal være. Kernefortællingen er styrepinden og bedømmelsesgrundlaget for initiativer, planlægning, udførelse og evaluering hos alle: medlemmer, ansatte, ledelse,  bestyrelse og politiske udvalg/byråd. Den giver signal om virksomhedens ”tone of voice”.  Formen Kernefortælling giver plads til at tale til hjerne, mave og hjerte samt give retning.  Den sætter virksomhedens nerve og sjæl. Og fremfor alt kan hele organisationen være medproducerende på den. Op til 10 – 12 udgaver kan det blive til, inden den er i skabet.

Kernefortællingen er på højst 3/4  A 4 side og fungerer som styringshistorien for alt hvad virksomheden er og vil stå for.  Det skal bruges som vurderingsgrundlag – lakmuspapir – for alt, hvad der foregår. Se et eksempel fra FGU (Forberedende Grund Uddannelse) Aarhus.

FguBrushBlueTransparrent-2-300x200.png

Forebyggelses-trekanten

Ledelse og samarbejde på tværs viser sin nødvendighed, når opgaver ikke kan løses uden andre faggrupper eller sektorer.

En af min mest succesfulde tilgange – dyrket og udviklet sammen med andre aktører og i vidt forskellige sammenhænge – er populært kalder ”Forebyggelsestrekanten”.

Forebyggelsestrekant.png

Forebyggelsestrekanten arbejdes igennem konkret for det område, der skal samarbejde på tværs med fokus på opgavefordeling, koordination og ansvar for den enkelte aktør. I forhold til problemstillingerne sættes de konkrete beskyttelses- og risikofaktorer op, således at opgave bliver i fælleskab at reducere risikofaktorerne og booste beskyttelsesfaktorerne. De processer faciliterer jeg i opbygning af beredskaber, i områdesamarbejder og på kommuneplan.


Kammerats-skabsgruppen

Optagelsen kommer fra Jesper Larsens bog: Fritid – Den nye elev i klassen, Ungdomsringen 2015, men er fortsat aktuel.

Bliv klogere på kammeratskabsgruppen.

Teenagers.jpg

Kvalificeret Selvbestemmelse (KVAS)

Ellers er professor Jan Tønnesvangs tilgange og dermed hans modeller Kvas-Vital og KVAS (Kvalificeret Selvbestemmelse) vist sig særdeles produktive til at arbejde i dybden hele vejen rundt med de unge. De er anvendt med stor nytte og gennemslagskraft i UngiAarhus, Fritids- og Ungdomsskoleområdet, Aarhus Kommune – også som personaleudviklingsredskab.

img002 (2).jpg

Her taget fra bogen “Sammen om et fagsprog”, Elin Poulsen, Klim 2015.