Oplæg - foredrag - debat - samtalesaloner

Ledelse og personaleoplæg - foredrag - debat – dialog – samtaler i skarpe udgaver

SFO_leg.jpg

De ligger på det fritidspædagogiske sølvfad - 6 til 9 års alderen.
En helt unik udviklingsperiode med helt særlige muligheder i fritiden:
- De 3 socialiseringsrum: Familie – Skole – Fritid. Selvstændige og komplementære dannelses- og udviklingsrum.
- Det helt særlige mulighedsrum i SFO - Fritiden
- Leg i den tidlige skolealder: Rolleleg og regelleg. De glemte lege.
- Aldersblandede grupper: ”Søskende” og ”Gaden”
- Metalæring som opmærksomhedspunkt.
- De voksnes position og rolle.

Oplæg og deltagerproces. Gennemlysning af jeres hverdagspraksis. Hvad kan I skrue eller dreje på?
Visionsproces med gennemslag i hverdagspraksis
Guidning i den politiske, administrative proces: Det SFO fritidspædagogiske arbejde i egen ret  på den lokalpolitiske dagsorden.


Basket_kvinder.jpg

Frem mod næste sæson. Ny start - genstart.
On-live eller in-live ledelse- og medarbejderoplæg og facilitering for at nå i mål med jeres aktiviteter og indsatser:
Genkender I:
Vi sætter kreativt aktiviteter op – men de unge kommer ikke eller ujævnt?
De unge siger, hvad de godt kunne tænke sig, men kommer ikke? Hvad sker der?
Eller de kommer vildt meget til en aktivitet – og hvorfor så det?
Lær at lave aktivitetsanalyse. Den afsæt i Kvalificeret Selvbestemmelse (KVAS), udviklet af Sven Mørch og Jan Tønnesvang, men omsættes kreativt som et aktivt redskab for jer.
Lad os arbejde med det i fællesskab.
Se artiklerne i ASSISTEN: Forbundethed og Drivkræfter som en del af min tilgang.
Vi designer og målretter efter, hvad I står i og med lige nu.


bigstock-School-kids-running-in-element-209419693.jpg

Fritid - tidsspilde - tidsfordriv - afslapning - eller?
Findes den rigtige, virkelige virkelighed kun i skolen og på uddannelsesinstitutioner? Debatten går i en anden retning lige nu. Aktuelt med en kortere skoledag. Et af nøgleordene er dannelse. Men ingen vil vel påstå, der ikke sker dannelse i skolen? Hvad er det så fritiden kan?

Foredraget eller oplægget vil belyse fritid som særligt lærings- og dannelsesrum, hvor stærke kræfter er på spil. Kammeratskabsgruppen er den altdominerende opinionsdanner og afgør den enkelte psykiske velbefindende. Samtidigt er livet og aktiviteterne i kammeratskabsgruppen rum for “de første gange” både med de store følelser og med interesse bestemte aktiviteter. Her er eksperimenter med livet for alvor sat på dagsordenen - og selvvalgt. Begrebet metalæring vil blive sat i spil som en afgørende opmærksomhed fra de voksne omkring “unge” unge og de unge.

Lad os sammen diskutere denne fantastiske livsfase.


bigstock-Bismark-North-Dakota-Septemb-261509302.jpg

Når stammekulturen hersker.
Hvad er det, der sker, når alle samfundsmæssige hensyn og etiske grundsætninger sættes til side for – ja, hvad?

Eksemplerne vælter ind. Om ikke dagligt, så næsten ugentligt. De store kendte er Fredericia Kommunes topledelse, Falck, Danske Bank og satspuljeskandalen. Inger Støjbergs (V) ulovlige ordre om at adskille unge asylpar. I mindre målestok uregelmæssigheder mellem Faxe Forsyning og kommunen, som omtales som 'kammerateri' og 'misforstået hjælpsomhed' mellem forsyningen og forvaltningen, der ikke overholder lovkrav og forvaltningspraksis på de pågældende områder. Eller når en KL-kontorchef giver sine medarbejdere Mont Blanc kuglepenne?

De fleste kan blive enige om, at disse handlinger i den grad er mistillidsskabende og nedbrydende. Også “forbryderne”, når de bryder sammen og tilstår eller lægger sig fladt ned. Men hvad sker der? Hvorfor forsvinder de almindelige moralske standarder ud i den blå luft.   ”Det går nok” er devisen måske?  Foredraget giver et bud på, hvilke mekanismer, der er på spil – og hvordan det kan forebygges. Og aktiv kreativ dialog hører med!


Billede flygtninge illustration.jpg

Danske Syriens børn og unge hjem til Danmark?
Debatten om radikalisering er blusset op igen, fordi en danske børn er nødlidende og skal de- skal de ikke til Danmark.. Udgør de en potentiel trussel på sikkerhed og tryghed, hvis de bliver? eller er det bedre, de kommer hjem? Hvad med forældrene, der har tilsluttet sig IS og været aktive kæmpere mod Danmark, skal de familiesammenføres? Og kan børnene overhovedet finde sig til rette i en almindelig dansk hverdag med det, de har oplevet og det, de er blevet til?  Spørgsmålene er mange. Jeg stiller gerne op til foredrag eller debat.